Kontakt os +45 60 57 45 12

Velkommen til Bossara - Telt og Serviceudlejning

 

Tips om vinen:

Der findes sikkert ikke to gourmet'er i verden, der har samme mening om mad og vin. De går imidlertid ikke helt forkert i byen, hvis de følger nedenstående små vink.
 

Så mange glas pr. flaske:

Rød- og rosé vine ca. 6 glas
Hvid- og rhinskvine ca. 8 glas
Dessertvine og sherry ca. 15 glas
Champagne ca. 7 glas
Cognac og likør ca. 15 glas
Hvor meget drikkes der:

Velkomstdrink ca. 1,5 glas pr. person 
Forret ca. 2 glas pr. person
Hovedret ca. 3 glas pr. person
Dessert ca. 1,5 glas pr. person
Cognac / likør max. 1 glas pr. person
Sodavand / øl ca. 3 glas pr. person
Serveringstemperaturer:

Hvidvine 8-10 grader
Rødvine 17-20 grader
Champagne 12-15 grader
Dessertvine 12-15 grader
Cognac 17-20 grader
Likør stuetemperatur


Opskrifter på populære velkomstdrinks:

Summer Delight. Du skal bruge følgende ingredienser til en Summer Delight: Hyldeblomst, Rosevin, masser af isterninger. Sådan sammensætter du en Summer Delight: Ingredienserne blandes sammen i samme forhold, som der er angivet bag på hyldeblomst saften. Det kan f.eks. være en del hyldeblomst til 4 dele rosevin.

Børnedrinken, en velkomstdrink uden alkohol. Du skal bruge: Ribena, appelsinjuice og isterninger. Fyld et glas med isterninger, put tre isterninger i, og hæld dernæst en smule Ribena i.

Campari velkomstdriks. Du skal bruge: En liter appelsinjuice, 2,5 dl. Campari, fire appelsinskiver og isterninger. Bland appelsinjuice og Campari, put isterninger i, og pynt glassene med appelsinskiver.

Champagne cocktail. Du skal bruge: En flaske champagne, fire stk. sukker, fire stærke angostura bitter, fire cl. cognac, fire cocktailbær og to skiver appelsin. Et stykke sukker vædes i glasset med angostura bitter, cognac hældes i, og der fyldes op med champagne. Slut af med at pynte med frugten.

Monte Cristo. En Monte Cristo er en af de mere kendte velkomstdrinks. Du skal bruge følgende ingredienser til en Monto Cristo velkomstdrink: 2 dele Dom, Perignon champagne, 1 del Amaretto, 1 del fransk jordbær likør, Knust isterning, Sådan sammensættes en Monte Cristo: Du skal bruge en shaker og i den blandes den franske jordbærlikør med Amarettoen og isterninger. Champagnen hældes i et højt glas og der blandes rundt.

Hyldeblomstbowle. Du skal bruge: Hvidvin, hyldeblomstsaft, isterninger, citron i tynde skiver og citronmelisseblade. Start med at hælde flasken med hvidvin ned i en bowle, og smag til med hyldeblomstsaft. Tilsæt citronskiver, citronmelisseblade og isterninger lige inden servering. Du kan eventuelt fryse isterninger af hyldeblomstsaft for ekstra smag.

Berry Dream. Du skal bruge følgende ingredienser til en Berry Dream velkomstdrink: Frosne hindbær, 1 l hvidvin, Rød sodavand. Sådan sammensætter du drinken: De frosne hindbær optøes og blendes efterfølgende til de har en jævn og flydende masse. Når dette er opnået tilsættes hvidvin og der blendes igen. Så tilsættes den røde sodavand, og det passes til, så man kan smage brusen uden det er for sødt.

Kir. Du skal bruge: 2 cl. Creme de cassis og ti cl. hvidvin. Start med at hælde cassis ned i et hvidvinsglas, og fyld det forsigtigt op med afkølet hvidvin. Du kan med fordel bruge en bourgogne hvidvin.


Puccini. En del friskpresset mandarinsaft og to dele champagne. Start med at have mandarinsaften parat i glassene inden gæsterne kommer. Når de ankommer, hæld champagnen op i glassene. Du kan eventuelt også bruge appelsinsaft i stedet for mandarinsaft.

Spritzer. Du skal bruge: En citron, to til tre isterninger, risvin eller en anden tør hvidvin og sodavand. Skær citronskrællen i en spiral, kom den i et glas, tilsæt isterninger og hvidvin. Slut med at fylde glasset op med sodavand.


Prøv at skænke i høje glas, eventuelt med en isterning i, eller hav en spand med isterninger stående så gæsterne kan forsyne sig. 


Vine til maden:

Sammensætningen af mad og vin er også afhængig af årstiden. Om sommeren spiser man ofte lettere, og hertil præsenterer afkølede hvid- og rosévine sig glimrende. Om vinteren spiser vi ofte lidt tungere mad, hvortil lidt kraftigere vine passer bedre. Så tænk på menusammensætningen når I vælger vinene. Champagne og rosé (tør), er vine der kan drikkes til næsten alt. Husk altid at have danskvand eller isvand på bordet.

Forretter: Fisk (mager): Her vælges bedst en tør hvidvin.
Fed eller røgefisk: Her vælges en halvtør med mere aroma (f.eks. Alsace vine).
Skaldyr: Her vælges en tør og ukrydret hvidvin.
Suppe: Her vælges tør kølig sherry / hvidvin.
Kød: Som ved hovedretter.


Hovedretter: Fisk: Som ved forretter.
Fjerkræ: Her vælges kraftig hvidvin eller let rødvin (bourgogne)
Svinekød: Her vælges mousserende hvidvin eller halvsød og fyldig rødvin
Kalvekød: Her vælges kraftig hvidvin, tør rosé eller en enkel rødvin uden garvesyre.
Rødt kød: Her vælges en tør, kraftig og karakterfuld rødvin (god bordeaux).
Oksesteg: Som kalv eller rødt kød.
Lam: Her vælges en halvsød og fyldig rødvin eller en Rioja.
Fuglevildt: Som fjerkræ eller kalvekød.
Dyrvildt: Som rødt kød eller oksesteg.


Oste: Som hovedregel drikker man en tør rødvin til oste, men har man en del skimmeloste på menuen, kunne man prøve en kraftig og aromatisk hvidvin.


Desserter: Jo kraftigere desserten er, jo kraftigere og sødere skal man vælge sin dessertvin. Det kan være: Portvin, Madeira Sauterne, Muscadt Beaume de venice, eller de tyske Eiswein og Beerenauslese